Fjernvarme

I mere end 25 år har vi i Vestkystens VVS arbejdet indgående med fjernvarme i samarbejde med områdets fjernvarmeproducenter. Vi ved, hvordan du får mest muligt ud af din fjernvarmeinstallation.

Fordele ved fjernvarme

Fjernvarme har mange fordele. For dig er fordelen først og fremmest, at fjernvarme er en central løsning. Det vil sige, at du ikke selv sidder med et individuelt ansvar for at der er varme i rørene. Det sørger de for på fjernvarmecentralen.
Derudover er den kollektive varmeforsyning blandt de mest miljøvenlige forsyninger vi har. Takket være stordriftfordele og udbredt brug af biomasse og vedvarende energi, bliver fjernvarmen i disse år grønnere og grønnere.

Betaler du for meget i fjernvarme?

Afkølingsgebyr, motivationsbidrag – ja, kært barn har mange navne, men kan i sidste ende betyde, at du betaler mere for din fjernvarme, end du burde. For at fjernvarmen kan få den bedst mulige drift, er det vigtigt, at det fjernvarmevand, der kommer tilbage til værket, efter du har brugt det er nedkølet tilstrækkeligt. Køler du ikke det såkaldte returvand tilstrækkeligt, bliver du ofte pålagt et gebyr. Det kan du undgå ved at bestille et servicebesøg hos os.

Vi kommer ud og efterser din fjernvarmeinstallation og sikrer os, at alt er indstillet rigtigt og fungerer optimalt. Samtidigt kan vores erfarne tekniker giver dig et par gode råd, om hvordan du får mest muligt ud af din fjernvarme.

Kontakt

Er du interesseret i at høre mere?
Kontakt os her.