Oliefyr
Hvad nu med mit oliefyr? Det spørgsmål er der flere og flere der stiller sig selv i dag. Og med god grund. Oliefyret blev ulovligt at installere i nye huse tilbage i 2013. Men hvad gør du, hvis du i dag har et oliefyr, du ønsker serviceret?
Eftersyn af oliefyret kan spare dig penge
For at spare på energien – og på pengene, er det fordelagtigt, at du får foretaget et eftersyn.
Det er vigtigt at pointere, at eftersyn ikke længere er lovpligtige. Vi anbefaler, at du bruger en teknisk ekspert til eftersynet. Din kedel kan være tilsodet eller brænderen kan trænge til en justering. Noget der i sidste ende vil give dig et mere effektivt fyr.
Hos vestkystens VVS kontrollerer vi både traditionelle samt nyere mere driftsøkonomiske kondenserende oliefyr.
Vi ser blandt andet på oliefyrets luftindsugning, luftreguleringsspjæld, blæserhjul og luftfordelere. Vi tjekker også tændelektroderne i oliefyret, oliepumpens filter og oliefilteret på sugeledningen.
Med andre ord. Vi tjekker dit oliefyr fra A-Z, så du kan stole på, at dit oliefyr fungerer optimalt, når vi har gået det igennem.

Eftersyn af olietanke
Det er vigtigt at din olietank er tæt. En forurening fra en utæt olietank er en af de dyreste skader, du kan komme ud for som boligejer. Ifølge tal fra Oliebranchen i Danmark kostede en forurening fra en privat olietank i gennemsnit knapt 400.000 at rense op efter.
Derfor anbefaler vi, at du for kontrolleret din olietank af en tekniker fra Vestkystens VVS. Det giver dig tryghed og sikkerhed.

Kontakt
Er du interesseret i at høre mere?
Kontakt os her.